Account Manager B2B Cirkusbygningen
Er du typen, der åbner døre, skaber muligheder og elsker at lukke en god aftale? Så har vi måske scenen til dig
OM STILLINGEN
VI SØGER DIG, DER SKABER MULIGHEDERNE
Cirkusbygningen og Wallmans søger en ambitiøs, resultatorienteret Account Manager, der brænder for opsøgende B2B-salg og motiveres af at skabe ny forretning.
Vi er i gang med at opbygge en stærk, proaktiv salgsorganisation, og vi leder efter dig, der vil være med til at sætte retningen, skabe nye kunderelationer og bringe endnu flere virksomheder ind under Københavns mestikoniske kuppel.
Hos os sælger du ikke bare firmaarrangementer. Du sælger oplevelser, der samler mennesker, skaber begejstring og bliver husket.
Med Wallmans Dinner Party som vores primære produkt og Cirkusbygningens mange øvrige muligheder har du et stærkt udgangspunktfor at skabe nye samarbejder og udvikle eksisterende kunder.
Vi leder efter dig, der ikke venter på mulighederne – men skaber dem.
DIN ROLLE
DU SKABER FORRETNINGEN
Du bliver en del af et nyt, ambitiøst salgsteam med en Senior Account Manager og to Account Managers, hvor vi arbejder målrettet med vækst, stærke kunderelationer og kommercielle resultater.
Du refererer til Marketing & Sales Director Signe Mørkeberg Sjøstrøm, som er din nærmeste leder.
Dit primære fokus bliver at identificere, kontakte og vinde nye B2B-kunder – særligt små og mellemstore virksomheder samt erhvervskunder, der planlægger arrangementer for grupper på op til cirka 200 gæster.
Du tager selv initiativet. Du researcher, kontakter beslutningstagere, booker møder og driver salgsprocessen fra første dialog til underskrevet aftale.
Du får din egen pipeline, tydelige salgsmål og ansvar for at omsætte dine aktiviteter til konkret omsætning.
Samtidig forstår du værdien af langsigtede relationer. En god aftale er ikke nødvendigvis den sidste, og du arbejder aktivt med genbooking, mersalg og udvikling af dine kunder.
OPGAVERNE
DET KOMMER DU TIL AT SKABE RESULTATER MED
New business: Identificere og opsøge nye erhvervskunder gennem målrettet research, telefon, e-mail, LinkedIn, netværk og personlige møder.
Mødebooking og salg: Skabe din egen mødeaktivitet, gennemføre behovsafdækning og præsentere løsninger, der fører til konkrete aftaler.
Pipeline og performance: Opbygge og drive din egen salgspipeline i HubSpot med fokus på aktivitet, konvertering, forecast og omsætning.
Forhandling og closing: Udarbejde attraktive tilbud, håndtere indvendinger, forhandle og sikre fremdrift helt frem til booking.
Kundeudvikling: Opbygge stærke relationer, identificere nye forretningsmuligheder og arbejde systematisk med genbooking og mersalg.
Produkt og oplevelse: Rådgive virksomheder om Wallmans DinnerParty, julefrokoster, sommerfester, kundearrangementer og Cirkusbygningens øvrige oplevelser.
Kommercielt samarbejde: Arbejde tæt sammen med marketing om leads, kampagner og salgsaktiviteter samt sikre professionel overlevering til Customer Care og Eventteamet.
DIN PROFIL
VI FORESTILLER OS, AT DU
Først og fremmest har et stærkt kommercielt drive og trives med at skabe resultater.
Du motiveres af at vinde nye kunder, og du ved, at et godt salg sjældent kommer af sig selv. Du tager initiativ, følger op og giver ikke op, bare fordi den første henvendelse ikke fører til et møde.
VI SER GERNE, AT DU:
Har minimum tre års erfaring med opsøgende B2B-salg og kan dokumentere gode salgsresultater.
Har et naturligt hunter-mindset og trives med at skabe nye kunderelationer fra bunden.
Er stærk i mødebooking, behovsafdækning, forhandling og closing.
Arbejder struktureret, målrettet og selvstændigt med din pipeline og dine salgsmål.
Har kommerciel forståelse og evnen til at identificere nye muligheder hos både potentielle og eksisterende kunder.
Er vedholdende, konkurrenceminded og motiveres af at nå – og gerne overgå – dine mål.
Har en udadvendt personlighed og formår at skabe tillid hos beslutningstagere på forskellige niveauer.
Er fortrolig med CRM, gerne HubSpot, og forstår værdien af data og systematisk salgsarbejde.
Kommunikerer sikkert på dansk og engelsk. Svenskforståelse er en fordel.
Erfaring fra event-, hospitality-, hotel-, konference- eller oplevelsesbranchen er en fordel, men ikke et krav.
Det vigtigste er dit salgsdrive, din forretningsforståelse og din evne til at skabe resultater.
DET FÅR DU HOS OS
MERE END ET SALGSJOB
Du får muligheden for at være med til at udvikle en ny, ambitiøs salgsorganisation i et af Københavns mest ikoniske oplevelseshuse. Hos os får du:
Et stærkt produkt at sælge: Wallmans DinnerParty og Cirkusbygningens unikke rammer giver dig noget særligt at præsentere for dine kunder.
Mulighed for at sætte dit aftryk: Du bliver en del af opbygningen af en ny salgsorganisation, hvor initiativ, idéer og resultater gør en forskel.
Kommercielt ansvar: Du får din egen pipeline, tydelige mål og mulighed for at påvirke din egen succes.
Et stærkt samarbejde mellem salg og marketing: Vi arbejder sammen om at skabe efterspørgsel, udvikle leads og omsætte muligheder til forretning.
Nordisk perspektiv: Du bliver en del af et større nordisk setup med mulighed for sparring, videndeling og fælles salgsaktiviteter.
En arbejdsplads med energi: Du bliver en del af et hus fyldt med underholdning, gastronomi, kreativitet og mennesker, der brænder for at skabe ekstraordinære oplevelser.
Vi tror på, at stærke resultater skabes gennem ambitioner, samarbejde og friheden til at tage ansvar.
ARBEJDSSTED
CIRKUSBYGNINGEN, JERNBANEGADE 8, 1608 KØBENHAVN V.
Din hverdag vil være en kombination af opsøgende salgsarbejde, kundemøder, fremvisninger og samarbejde med kollegerne i huset.
Cirkusbygningen er en nikotinfri arbejdsplads.
KLAR TIL AT INDTAGE SCENEN?
Vi søger ikke en Account Manager, der venter på, at telefonen ringer.
Vi søger dig, der får den til at ringe hos kunderne.
Hvis du elsker at skabe ny forretning, bygge relationer og se dine salgsindsatser blive til konkrete resultater, vil vi rigtig gerne høre fra dig.
Er du klartil at skabe nye kunder, nye muligheder og nye oplevelser under kuplen? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning.
ANSØGNINGSFRIST 20. NOVEMBER 2026
- Company
- Cirkusbygningen
- Location
- Cirkusbygningen
About Wallmans Group
Wallmans Group är en del av Moment Group - en koncern där upplevelsen står i centrum. Med utgångspunkt i många starka varumärken skapar våra olika verksamheterna upplevelser för fler än 2 miljoner gäster varje år och koncernen har fler än 400 medarbetare.